February 8th, 2009 // by Rasmus Seidler

RejseInfo – iPhone app.

picture-2Endnu en dansk iPhone-applikation er født, igen om offentlig transport og rejseafgange etc. – Nu er 50% af alle iPhone apps altså om offentlig transport (3 ud af 6). Meeen når det er sagt, så er RejseInfo et lidt andet program end iTog og TogInfo, som jeg har blogget om før.

Hvad kan RejseInfo?

RejseInfo er skabt af Ole Gammelgaard Poulsen aka. TrickClown, som også har lavet TogInfo (navnene matcher også, ja). Rejseinfo kan, meget simpelt, finde alle afgange (bus/tog – næsten alle) fra et stoppested. Man kan selvfølgelig bruge iPhone 3g’s gps, til at finde det nærmeste stoppested, eller man kan vælge det selv. Applikationen viser alle afgange, alle busser alle toge, én time frem. Hvis man så finder en afgang, som man vil med, ex. bus, så kan man klikke på afgangen og se hele køreplanen for netop den bus på det tidspunkt, og hvornår den stopper ved de forskellige stoppesteder (det er sgu smart).

Lidt ustabilit, dyrere og mangler én MEGET vigtigt feature

At kunne se køreplanen og tiden hvornår transportmidlet stopper, er genialt. Det kan hverken iTog eller TogInfo. Dog er RejseInfo lidt ustabilt, og der er nogle der oplever at det crasher ofte. Dette gælder især dem med de ældre iPhone modeller. (Men det bliver jo selvfølglig rettet, må vi regne med).

Grundlæggende så er der meget delte meninger, om denne iPhone app, når man læser kommentarer rundt omkring. Det der grundlæggende går igen, som et KÆMPE minus er, at hvis man ikke ved hvordan man kommer hen til sin destination, så er RejseInfo helt ubrugeligt… Man kan nemlig ikke skrive hvor man vil hen, men kun se bus/tog navne og derfra vælge. Så hvis jeg står på Nørreport og vil til Frederiksberg runddel, og ikke har nogen andelse om hvordan jeg skal komme derhen (med offentlig transport), så kan RejseInfo ikke hjælpe. Meget meget surt, for en applikation der ellers er god. Hvis du kender alle busser og toges ruter i hovedet, men glemmer deres køreplaner, så køb denne app :)

(Dette skyldes dog juridisk gøgleri, som Ole Gammelgaard skriver:

Det er ikke tilladt at lave en fra-A-til-B søgefunktion baseret på rejseplanen på nuværende tidspunkt.

Hvis denne applikation skal holde sin succes, så bliver der nødt til at blive indgået en aftale med rejseplanen.dk, så der kan komme fuld udnyttelse af A-til-B søgefunktion. Men denne applikation er jo egentlig meget smart, for det er jo faktisk en køreplan for alle offentlige transportmidler, til mobilen.

RejseInfo koster 30 kr, og er altså en halvdyr applikation, i forhold til de andre rejse-applikationer – Den er næsten pengene værd, især

hvis der på en eller anden måde bliver implementeret fra A-til-B søgefunktion, og altså en “rejseplanlægningsfunktion”.

  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Technorati
  • Twitter

One Response

Leave a Response